Rasmus Andersen, 1. april 2017, kl. 10:05
Af Rasmus Andersen
39 point for de første 26 kampe. Således er facit for SønderjyskE i Alka Superliga grundspillet. De 39 point sikrede 4. pladsen og en plads i mesterskabs slutspillet.
Første kamp i mesterskabs slutspillet er således mod de forsvarende Danske Mestre, og det førende hold i Alka Superligaen, FC København.
Ingen opgave er større end når man skal spille mod FC København. Dermed er der lagt op til et brag af en kamp, når vi skal forsøge at indlede mesterskabs slutspillet med en kæmpe overraskelse på Sydbank Park.
FC København har med 64 point sat sig på tronen af Alka Superligaen for længst. Efter dem kommer Brøndby IF også med 52 point og dermed et stort forspring ned til de 4 resterende hold i Alka Superligaen. Så med 39 point indtager Lyngby BK øjeblikkeligt den 3. plads, der giver medaljer og europæisk fodbold i næste sæson. Den skal vi forsøge at gøre lyseblå.
Hold øje med deres mand:
Andreas Cornelius
Den store angriber havde det svært i landskampen mod Rumænien, men gjorde alligevel god figur med sin fysik mod to store stoppere. Det er det samme han kommer op i mod når han gæster Sydbank Park, men denne gang, har han et sammenspillet hold bag sig. De høje indlæg og lange bolde med Cornelius og Santander skal afbrydes hver gang. Andreas Cornelius må ikke få plads til at lægge bolden af, eller ro til at komme i feltet på indlæg fra de to solide backs. Generelt er det vigtigt at vi ikke kommer hurtigt bagud mod FC København, der har en fantastisk evne til at kontrollere kampe og køre sikre føringer hjem. Vi håber på, at det første mål i kampen bliver lyseblåt.
Hold øje med vores mand:
Lukas Fernandes
En målmand, der sluttede grundspillet af med endnu et clean sheet. En målmand, der, efter han overtog for Skender, har bevist sit værd i SønderjyskE buret. Lukas har hevet fantom redninger ud af ærmet mod både OB, AGF og senest Randers FC. Foran ham har han et super forsvar, der er medvirkende til, at vi har holdt målet rent så mange gange i denne sæson. Ingen test er dog større end den af FC København, der har specialister på frispark, hjørnespark, i hovedspillet og på langskud. Lukas Fernandes skal vise, at han er klar på samtlige udfordringer, så vi i stedet i den anden ende, kan gøre det onde ved FC København.
Det siger vi inden kampen:
– “Vi skal gøre meget af det vi har gjort, de seneste 3 kampe. Forsvare os godt, være gode i begge felter. Men vi skal også prøve at se om vi kan holde bedre på bolden, ellers bliver det selvfølgelig en svær kamp for os at få point ud af. FC København er klart Danmarks bedste hold, og vi skal selvfølgelig respektere dem, men ikke være bange for at spille. Så hvis vi forsvarer os godt ved brug af masser af fysisk power, og er kyniske i felterne, så kan det blive en rigtig sjov kamp for os. Vi går efter at give FC København deres første nederlag i sæsonen. Det vil betyde en masse for os og især for klubben og vores fantastiske fans. Vi vil få endnu mere selvtillid end vi i forvejen har, og med en sejr lægger vi pres på de andre hold i kampen om Bronze,” siger Lukas Fernandes til SønderjyskE Fodbold.
Husk, at du kan spille på kampen på danskespil.dk. Du kan få odds 5,60 på en SønderjyskE sejr.