Søg

Nederlag på Heden mod stærke FCM

Søren Pabst, 9. april 2017, kl. 14:53

Solen skinnede fra en fuldstændig lyseblå himmel på MCH Arena i Herning, da der kl. 13.00, blev fløjtet op til Superliga-bold.

Mesterskabsslutspillets 2. runde var nu sat i gang og udover at Troels Kløve måtte udgå med en skade, før kampstart, var der gode indikationer for en fremragende fodbolddag.

Kampen startede i højt tempo og allerede efter 15 minutters spil, havde der været store chancer i begge ender, så tydeligt var det at begge hold var mødt op for at få sejren hjem.
Vores største mulighed, tilfaldt Johan Absalonsen, som er fri foran mål, dog i en spids vinkel. Absalonsen får dog sendt den snært forbi ved fjerneste stolpe.

27 minutter af kampen skulle der gå, før vi fik kampens første mål, desværre blev det hjemmeholdet der bragte sig i front. FCMs høje angriber Paul Onuacho kom stod fri på bagerste stolpe efter et indlæg og kunne frit heade den ind bagved en sagesløs Fernandes i buret.

1-0 og nu skulle der kæmpes for sagen.
Det var dog tydeligt at de lyseblå drenge lige skulle finde fodfæste i kampen ovenpå hjemmeholdets scoring og det blev ikke for alvor til noget for vores vedkommende, i stedet var FCM tæt på at komme til chancer flere gange, men stillingen blev ved 1-0 til pausen og der var ingen tvivl om at der nu skulle ske nogen spillemæssige ændringer, for at komme tilbage i kampen i 2. halvleg.

De lyseblå drenge, kom godt ud til 2. halvlegs start og kom hurtigt til 2 relativt gode muligheder, dog uden at få afsluttet. Det behagede værterne og de valgte i stedet at kvittere med at udbygge sin føring til 2-0, endnu engang efter indlæg, men denne gang et fladt ét af slagsen og der stod Rilwan Hassan rigtigt placeret og fordoblede så hjemmeholdets føring efter 56 minutters spil.

Den mavepuster så det ikke ud til at vi kunne rejse os fra. Simon Poulsen dog alligevel med en god mulighed for at reducere, men stolpen afviser ham.
Endnu engang kvitterede FCM så med at udbygge sin føring, da Rasmus Nissen kommer igennem på højrekanten og så sender den fladt ind ved bagerste stolpe. Dermed 3-0, hvilket mere eller mindre lukkede kampen.

Lidt kom der dog til de medrejsende fans, da Marko Mitrovic fik gang i sin lyseblå målkonto. Godt forarbejde af Greko, som spiller Mitrovic helt fri foran kassen, hvor han så sender den sikkert ind til 3-1.

Mere blev det dog ikke til for nogen af mandskaberne og dermed blev det til et 3-1 nederlag på heden i dag, hvor et særdeles velspillende FCM mandskab fik 3 point.

Nu er fokus rettet mod kampen mod FC Nordsjælland på Sydbank Park langfredag kl. 15.30.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus