Per Jessen, 20. april 2017, kl. 6:30
Der er livemusik inden fredagens hjemmekamp mod Lyngby Boldklub. TheClowns indtager Alka Boldgaden og spiller fra dørene åbner kl. 18.45 og frem til kl. 19.50. Kampen starter kl. 20.15.
TheClowns er et lokalt band, der har udgivet fem albums. Bandet beskriver sig selv som havende rødder i både rock og klassisk musik.
Musikken er både iørefaldende og med kant. Genremæssigt placerer TheClowns sig i ’voksen pop/rock’-afdelingen, og bandet er inspireret af bl.a. REM, Alanis Morissette, Fleetwood Mac og den ‘irske lyd’.
TheClowns består af:
Mette Kjær Østergaard-Nielsen: vokal, kor og keyboard
Henrik Fogh Jensen: trommer
Stefan Georg Alber: elguitar
Nicolai Schartau Andersen: akustisk guitar, keyboard, elguitar og kor
Morten Østergaard-Nielsen: bas, keyboard, guitar og kor