Søg

Reserverne sluttede flot af mod stærkt EfB-hold

Ejvind Trærup, 29. november 2017, kl. 23:51

De lyseblå reserver afrundede efteråret med en overbevisende 3-0 sejr i Esbjerg, der stillede med et stærkt hold bestående af flere NordicBet Liga spillere.

I kampens begyndelse var esbjergenserne toneangivende, men SønderjyskE reserverne stod godt imod og
tiltvang sig efter et kvarters spil et overtag krydret med gode omstillinger og dødbolde. Overtaget varede halvlegen ud og udmøntede sig i en 1-0 scoring ved Ramon Rodrigues i det 20. minut, der blev fulgt op af en scoring på straffespark af Marko Mitrovic i det 40. minut.
I anden halvleg var billedet det samme: Efter et indledende pres fra EfB greb de lyseblå igen dirigentstokken, spillede godt og sluttede scoringen til 3-0 i det 85. minut ved Peter Christiansen (U19).

Assistenttræner Henrik Hansen udtrykker efter kampen sin store tilfredshed med spillernes attitude og kampvilje, ligesom de taktiske elementer blev løst særdeles overbevisende samtidig med, at der blev vist stor kvalitet med bolden. Dette billede har været kendetegnede for hele efterårssæsonen, hvor der også i de tabte kampe blev vist megen kvalitet, samtidig med at holdet og de enkelte spillere har udviklet sig.
De etablerede spillere er i hele efterårssæsonen gået forrest og har med den helt rigtige indstilling vist vejen for de unge talenter, der har fået chancen på reserveholdet.

SønderjyskEs startopstilling:
Patrick Born
Ramon Rodrigues, udskiftet 46., ind Jesper Riis U19
Alex Hersbøll
Ture Blaue
Morten Beck (hjemme fra Island), udskiftet 75., ind Mads Olesen U19
Rasmus Vinderslev, udskiftet 60., ind Jeppe Jordoson U19
Magnus Jacobsen (ung færing til test), udskiftet 65., ind Ardit Murati U19
Teit Jacobsen
Casper Olesen
Marko Mitrovic, udskiftet 70., ind Peter Christiansen U19
William Tchuameni


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus