Søg

Reserverne nedlagde Kolding IF

Søren Pabst, 16. januar 2018, kl. 20:23

En kold aften i Ågård, hvor reserverne fik muligheden for at vise deres værd mod 2. divisions klubben Kolding IF, hvor der skulle spilles 2 x 35 minutter på kunstgræs. En kamp som blev vundet 3-0.

Henrik Hansen og Niels Lodberg stod i spidsen for tropperne, alt imens at cheftræner Claus Nørgaard observerede fra tilskuerpladserne.

Det tog kun 19 minutter før målscoringen blev åbnet, hjørnespark fra Nicolaj Ritter, som Mads Hvilsom var over og så fik han den guidet ind i netmaskerne til 1-0.

Det var angribernes dag i dag, hvilket altid er dejligt. Det viste sig igen efter 28 minutter, da Tchuameni, med hovedet, fordoblede scoringen og dermed også føringen.
2-0 var nu stillingen og så var der lidt at varme sig på i minusgraderne.
Det lignede også pausestillingen, men 1 minut før pausefløjtet var det igen Tchuameni der var på pletten og så var det 3-0 til de sortklædte fra SønderjyskE.

2. halvleg var ikke præget af mange chancer, udover 1 åbenlys til Mads Hvilsom, som kommer helt fri for kassen, men Hvilsom var for hurtig for bolden og så endte den bagved ham og Kolding IF målmanden opsnappede den for fødderne af angriberen.

– Alt i alt, så er det jo en træningskamp, hvor det handler om at få nogen meter i benene, især for os der ikke har spillet så meget i efteråret, så er det fint at få sådan en kamp sammen. På den anden side så handler det om at vinde fodboldkampe, det har vi også brug for i foråret i superligaen, så det altid fint at starte med at vinde træningskampene, så man kommer godt ind i foråret med nogen sejre i bagagen. Det er fint at få scoret og at dem nede bagved holder nullet, så det er en succesoplevelse for allesammen, samtidig med at vi arbejder med det fysiske, så alt i alt en rigtig fin træningskamp som vi dominerer helt fint og vinder fortjent sagde Mads Hvilsom kort efter kampen mod Kolding IF.

De startende 11 til dagens kamp var:

Lukas Fernandes
Jeppe Simonsen
Stefan Gartenmann
Ramon Rodrigues
Nicolaj Ritter
Rasmus Vinderslev
Victor Mpindi
Casper Olesen
Silas Songani
Mads Hvilsom
William Tchuameni

Ingen udskiftninger blev foretaget


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus