Søg

Gammel kending i ny halvsæson

Rasmus Andersen, 8. februar 2018, kl. 14:01

Af Rasmus Andersen

Vi har i spænding ventet på, at få sat anden halvdel af Alka Superliga sæsonen 17/18 i gang. Nu er det endelig tid til, at de lyseblå trækker i trøjerne på Sydbank Park igen.

Første modstander i 2018 i Alka Superliga bliver FC Nordsjælland.

FC Nordsjælland er, med 39 point, en del af topstriden, hvor de øjeblikkeligt indtager ligaens 3. plads. Klubben fra Farum sluttede efteråret godt, med 3 sejre på stribe inden vinterpausen. Derfor er det op til SønderjyskE, at stoppe den stime.

Modsat FC Nordsjælland, så gik SønderjyskE på vinterferie med 2 nederlag i de sidste to kampe, men i de seneste 5 kampe i Alka Superliga har de lyseblå helte dog hentet 9 point, hvilket betyder, at SønderjyskE indleder forårs sæsonen på 9. pladsen.

Hold øje med deres mand:
Jonathan Amon
FC Nordsjælland har fart i deres offensiv samt deres defensiv. Et af de farligste våben med fart i fødderne, er dog den 18-årige amerikaner Jonathan Amon. Amon har blot scoret ét enkelt mål i sine første kampe for FC Nordsjælland, men der forventes store ting af den unge offensivspiller. Uden Marcondes vil de helt sikkert forsøge at iscenesætte flere af deres nye talenter, så hold øje med Amon, når han skal udfordre SønderjyskEs defensive spillere. Og hold godt øje med ham, når han først kommer op i fart. Det kan være svært at følge med.

Hold øje med vores mand:
Simon Kroon
I vinterpausen skete der en del i SønderjyskE. Både afgange og tilgange. Men mest nævneværdigt er nok tilgangen af den tidligere lyseblå superhelt fra Sverige, Simon Kroon. Kroon er tilbage i lyseblåt på en lejeaftale fra FC Midtjylland. Her vil Kroon helt sikkert forsøge at kickstarte sin karriere igen, på det græstæppe han kender så godt i forvejen. Hold øje med de lyse lokker vi kender fra tidligere sæsoner, og vær med til at give Simon Kroon en fortjent og varm velkomst tilbage på Sydbank Park. Så skal vi helt sikkert få tilbagebetalt i form af både mål og assist.

Kampsponsor mod FC Nordsjælland er StanleyBet 

Husk, du kan oddse på kampen på danskespil.dk. En sejr til SønderjyskE, og dermed en glimrende start på foråret giver odds 3,00 på Sambla.se.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus