Søren Pabst, 1. marts 2018, kl. 19:53
Mandag var koldt, torsdag var rigtig koldt, begge opgør mod nordlige mandskaber.
Dagens kamp var det AaB der kom på besøg og det blev ret hurtigt til en endnu koldere oplevelse.
Allerede efter 3 minutter var det Okore der gjorde oplevelsen til en meget kold affære, da han bragte nordjyderne foran efter et hjørnespark.
Herefter var det op af bakke, der var ikke meget der lykkedes for de lyseblå og det så ud som om at kulden påvirkede holdet meget.
Hele 1. halvleg var en kamp for at komme ordentligt på benene overfor et AaB hold som stod godt defensivt og som ikke tillod meget plads at spille på inde centralt.
I det sidste kvarter af 1. halvleg begyndte vi at få fodfæste og pressede på hos gæsterne, men uden for alvor at blive farlige.
Derved forblev det ved en føring til udeholdet på den tidlige scoring af Jores Okore.
2. halvleg skulle der bygges videre på den fornuftige afslutning af 1. halvleg og det var da også vores drenge der kom klart bedst ud efter pausen. Spillet flød bedre og der var uden tvivl mere power tilbage, så nu gik jagten ind på det udlignende mål.
Kampen var hårdt spillet og efter 75 minutter fik de lyseblå en hjælpende hånd, da Magnus Christensen fra AaB fik marchordre efter sit gule kort nr. 2 og dermed et tidligt bad, men de lyseblå kunne ikke kapitulere af overtallet det sidste kvarter.
Dermed endte det endnu engang med et 0-1 nederlag på hjemmebane for 2. gang i denne uge.
Tak til de fremmødte som trodsede den sibiriske kulde.