Søg

Revanche tid for SønderjyskE

Rasmus Andersen, 28. april 2018, kl. 7:55

Af Rasmus Andersen

Morgendagens kamp spilles på Sydbank Park klokken 14.00, hvor vi håber på at se en masse lyseblå tilskuere støtte spillerne til en vigtig sejr inden de spændende playoff kampe.

SønderjyskE og OB har fordelt de to øverste pladser og har begge booket billet til Europa League playoff kampene. Dermed er søndagens kamp en kamp mellem to mandskaber, der kan se hinanden an og finpudse formen inden de vigtige playoff kampe begynder.

OB tog sejren i det omvendte opgør i nedryknings slutspillet, da de stribede vandt 2-1 på EWII Park i Odense.

SønderjyskE søger genrejsning efter seneste runde, hvor Randers FC tog alle 3 point på BioNutria Park, i en kamp, hvor SønderjyskE nok ikke vil være tilfredse med den generelle indsats.

Hold øje med deres mand:
Jens Thomasen
Efter en lang skades pause har OB den unge midtbanemand Jens Thomasen tilbage på holdkortet. Seneste kamp mod Lyngby BK gav 2 assist og 75 minutter i benene hos Thomasen, der helt sikkert vil forsøge at få endnu flere minutter inden de vigtige playoff kampe begynder. Thomasen er kreativ i offensiven og har et giftigt spark, der kan snyde Mielitz i målet.

Hold øje med vores mand:
Marcel Rømer
Rømer har energien og kvaliteten til at dominere på midtbanen, når han får sig en god start både i spillet og i de fysiske dueller på midten. Kan Rømer hurtigt få sat sig i respekt på midtbanen, kan han skabe sig plads til at slå de gode afleveringer frem mod de forreste, der både kan true i dybden med fart fra Uhre, eller i luften, hvor både ‘Greko’ og Hvilsom har kompetencer. Rømer kan med sin erfaring fra et par af kampene i nedryknings slutspillet, hvor han har haft placeringen lige bag den forreste angriber, bidrage meget i offensiven.

Husk, du kan oddse på kampen på danskespil.dk. Lige nu kan du få odds 2,70 på en sejr til SønderjyskE.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus