Søg

Tysk succes-keeper forlænger med SønderjyskE

Per Jessen, 17. maj 2018, kl. 5:30

Han er faldet til på rekordtid, og særligt i foråret har han vist flotte eksempler på målmandsspil af høj klasse. Et år før udløb er Sebastian Mielitz og SønderjyskE blevet enige om at udnytte en option i kontrakten således, at den stærke keeper nu fortsætter i den lyseblå trøje frem til sommeren 2020.

Dermed har sportschef Hans Jørgen Haysen fået et stort ønske opfyldt:

– Sebastian Mielitz har spillet fast, siden han stødte til truppen sidste sommer, hvorfor det har været en let beslutning at udnytte klausulen og forlænge samarbejdet med yderligere et år.
Specielt i dette forår synes jeg, at han har vist høj klasse og hvor han også flere gange har været kampafgørende for os.
Vi har haft flere forespørgsler på ham, og er derfor også ekstra glade for at vi nu har fået papir på ham i de næste to sæsoner, smiler Hans Jørgen Haysen.

Fakta Sebastian Mielitz
Nationalitet: Tyskland
Alder: 28 år (18.07. 1989)
Højde: 190 cm.
Position: Målmand
Trøjenr.: 28
Kontrakt: Forlængelse med et år (Nu 30.06. 2020)
Tidligere klubber: Werder Bremen, SC Freiburg, Greuther Fürth


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus