Søg

SønderjyskE reserver tabte i Esbjerg

Ejvind Trærup, 23. juli 2018, kl. 19:37

SønderjyskEs superligareserver måtte mandag eftermiddag indkassere et ærgerligt 1-2 nederlag til kollegerne fra Esbjerg efter en scoring i kampens sidste minut.

Esbjerg, der i dagens kamp gav spilletid hollandske Rafael van der Vart, indledte kampen bedst og havde overtaget i begyndelsen af kampen og udnyttede overtaget til at bringe sig tidligt foran.

Herefter blev kampen mere jævnbyrdig med godt spil fra begge hold halvlegen ud. SønderjyskE reserverne måtte dog vente til kort efter pausen med den velfortjente udligning, da Jeppe Simonsen var vaks ved havelågen og udnyttede en ripost fra Esbjerg målmanden og trillede bolden i mål.

Herefter bølgede den jævnbyrdige kamp frem og tilbage, og det lignede i lang tid et logisk uafgjort resultat mellem to jævnbyrdige mandskaber.
Sådan skulle det imidlertid ikke gå: På kampens absolut sidste aktion i form af et hjørnespark lykkedes det Esbjerg at score på hovedstød til en 2-1 sejr.
Bortset fra det ærgerlige sidste øjebliks nederlag betragter assistenttræner Niels Lodberg kampen i Esbjerg som en rigtig god reserveholdskamp med mange fine præstationer fra de lyseblå aktører.

Reserverne får mulighed for at præstere flot igen allerede næste mandag, hvor turen går til Lyngby – gerne med 3 point i bagagen på hjemturen!

SønderjyskEs startopstilling:

Lukas Fernandes
Ramon Rodrigues
Anders Egholm
Rasmus Vinderslev
Simon Poulsen – udsk. 46./ind Steffen Svenningsen (U19)
Jeppe Simonsen
Niki Zimling – udsk. 60./ ind Ture Blaue (U19)
Victor Ekani
Søren Frederiksen – udsk. 60./ind Silas Songani
Peter Christiansen – udsk. 70./ ind Marko Mitrovic
William Tchuameni

På bænken:
Victor Smedsrud
Silas Songani
Marko Mitrovic
Steffen Svenningsen (U19)
Ture Blaue (U19)

Programmet for Reserveholdet, pulje 2 – efteråret 2018
Mandag 23-07-18 Kl. 14:00 Esbjerg fB- SønderjyskE (2-1)
Mandag 30-07-18 Kl. 14;00 Lyngby Boldklub -SønderjyskE
Mandag 13-08-18 Kl. 13:00 SønderjyskE – Vejle Boldklub
Mandag 27-08-18 Kl. ??:?? FC Helsingør – SønderjyskE
Mandag 17-09-18 Kl.13:00 SønderjyskE- Esbjerg fB
Mandag 15-10-18 Kl. ??:?? Vejle Boldklub -SønderjyskE
Mandag 05-11-18 Kl. 13:00 SønderjyskE- FC Helsingør
Mandag 12-11-18 Kl. 13:00 SønderjyskE- Lyngby Boldklub


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus