Ejvind Trærup, 31. juli 2018, kl. 8:48
SønderjyskEs superligareserver hentede tre point på Sjælland, men måtte op på fire kasser for at kompensere for sårbarheden overfor dødbolde.
Efter det ærgerlige sidste minuts nederlag i Esbjerg sidste mandag var de lyseblå reserver mandag draget østpå til Lyngby – opsatte på at få de første points på kontoen – og det begyndte godt. Efter syv minutter scorede Søren Frederiksen til 0-1, og U19 spilleren Peter Christiansen fulgte flot op med yderligere to scoringer, inden den halve time var gået. Assistenttræner Niels Lodberg fortæller, at spillet i denne første halve time er noget af det flotteste, han nogensinde har set i en reserveholdskamp.
Spillemæssigt fortsatte de gode takter halvlegen ud, men nøjagtig som i Esbjerg afsløredes igen en udpræget sårbarhed i forbindelse med hjørnespark, som i to tilfælde resulterede i scoringer til Lyngby, således at pausestillingen var 2-3. Da Lyngby så fortsatte opturen ved at udligne til 3-3 kort ind i 2. halvleg, så det pludselig noget broget ud for SønderjyskE reservernes muligheder for at hente alle tre points. Imidlertid fik Lodbergs gutter fat i spillet igen, dominerede resten af halvlegen, og scorede fortjent sejrsmålet til 3-4 ved William Tchuameni ca. 10 minutter før tid.
Assistenttræneren udtrykker sin tilfredshed med sejren og reservernes dominans i åbent spil, men er selvsagt ikke tilfreds med, at der i to kampe i træk lukkes mål ind på dødbolde – her er der afgjort forbedringspotentiale. Der bliver lejlighed til at følge op på SønderjyskE reservernes udvikling, når de spiller den første hjemmekamp den 20. august mod Vejle Boldklub.
SønderjyskEs startopstilling:
Victor Smedsrud
Ramon Rodrigues
Anders Egholm
Rasmus Vinderslev
Jeppe Simonsen
Søren Frederiksen
Niki Zimling – udsk. 55./ ind Ture Blaue (U19)
Victor Ekani
Silas Songani
Peter Christiansen (U19) – udsk. 70./ ind Jeppe Jordoson (U19)
William Tchuameni
På bænken:
Jeppe Jordoson (U19)
Ture Blaue (U19)
Programmet for Reserveholdet, pulje 2 – efteråret 2018
Mandag 23-07-18 Kl. 14:00 Esbjerg fB- SønderjyskE (2-1)
Mandag 30-07-18 Kl. 14:00 Lyngby Boldklub – SønderjyskE (3-4)
Mandag 20-08-18 Kl. 13:00 SønderjyskE – Vejle Boldklub (ændret fra 13.8.)
Mandag 27-08-18 Kl. ??:?? FC Helsingør – SønderjyskE
Mandag 17-09-18 Kl.13:00 SønderjyskE- Esbjerg fB
Mandag 15-10-18 Kl. ??:?? Vejle Boldklub -SønderjyskE
Mandag 05-11-18 Kl. 13:00 SønderjyskE- FC Helsingør
Mandag 12-11-18 Kl. 13:00 SønderjyskE- Lyngby Boldklub