Jacob Ravn, 16. september 2018, kl. 8:50
Det har været en rolig weekend for ungdomsholdene, men U15- og U16-holdene leverede varen.
SønderjyskE’s U19- og U17-ligahold har haft en kampfri weekend, men Haderslev FK’s U16- og U15-hold har været i aktion med gode resultater til følge.
U16-holdet, der spiller i U17 Drenge Liga 1, vandt hjemme i Haderslev topkampen mod EfB med 3-2, og holdet fører rækken efter fire sejre og én uafgjort efter fem kampe.
HFK-holdet i U15 Drenge Liga 1 mødte også EfB, og her blev det til en 3-0-sejr på udebane, og med fire sejre og blot ét nederlag holder sønderjyderne snor i AGF i toppen af rækken.
På lørdag skal U19 og U17 i aktion i ligaen igen, hvor begge hold møder Vejle på udebane.