Søg

SønderjyskE-profil er langtidsskadet

Jacob Ravn, 5. december 2018, kl. 19:30

Fløjspiller Christian Jensen er ude med en alvorlig skade.

Christian Jensen er ikke med i onsdagens kamp mellem Lemvig-Thyborøn Håndbold og SønderjyskE Herrehåndbold, og han kommer desværre heller ikke til at spille igen lige foreløbig.

Den 23-årige højrefløj er blevet skadet i et omfang, der gør, at han forventes at være ude i mindst ni måneder.

– Christian Jensen har været en stor profil for os i indeværende sæson, så vi er meget ærgerlige over at miste vores stærke fløjspiller. Nu venter der ham en lang pause, og vi ønsker ham fra klubbens side god bedring, siger SønderjyskE-træner Kasper Christensen.

Christian Jensen har fornylig forlænget sin kontrakt i SønderjyskE med to år, så den løber frem til sommeren 2021.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus