Anders Gormsen, 11. februar 2019, kl. 21:40
Det var på forhånd ventet at kampen mod Nordsjælland ville blive en svær opgave, det blev det også og med nederlaget på 33-30 var der ingen point med hjem itil Sønderborg
Det blev en hård start for de lyseblå i Nordsjælland. Vi kom hurtig bagefter med et par mål og da tavlen viste 8-4 efter 12 minutter smed Kasper Christensen det grønne time-out kort for at få styr på sagerne. Det lykkedes ikke umiddelbart da vi efter 19 minutter var bagud med 6 mål, 13-7. Derfra kom der mere skred i sagerne i begge ender og 10 minutter senere var det helt lige 14-14.
Pausestilling 14-15.
Vi kom bedre ud til de sidste 30 minutter og scorede halvlegens to første mål til en føring.
Efter 40 minutter blev Frederik Ladefoged præsenteret for det blå kort efter at have ramt en Nordsjælland spiller med albuen og måtte derfor sidde udenfor resten af kampen.
Midt i halvlegen var vi bagefter med et par stykker og blev ved med at jagte hjemmeholdet. Vi havde mange chancer for at få fat og udlignet, men desværre var chanceudnyttelsen ikke optimal.
Hjemmeholdet var skarpest i slutfasen og derfor endte kampen med et nederlag på 33-30.
Topscorer for Sønderjyske blev Aaron Mensing med 8 mål.
Nu er alt lagt op til et brag mod Ribe-Esbjerg i torsdagens hjemmekamp hvor begge hold har brug for en sejr i kampen om en slutspilsplads.
Arkivfoto: JC Foto