Søg

Riddersholm: – Vi tager til Herning for at vinde

Jacob Ravn, 16. marts 2019, kl. 13:00

Det kræver en ekstraordinær præstation, hvis SønderjyskE skal blive det første hold, der vinder over FC Midtjylland i Herning i denne sæson, men cheftræner Glen Riddersholm har stor tiltro til missionen.

Søndag klokken 17.00 spilles den sidste grundspilskamp i Superligaen, og for vores vedkommende går turen til Herning, hvor FC Midtjylland tager imod.

Midtjyderne har være stærke hjemme på MCH Arena, hvor 12 kampe har givet 10 sejre og to uafgjorte, og SønderjyskE-træner Glen Riddersholm ved, at der skal noget af en præstation til, hvis SønderjyskE skal blive det første hold, der vinder i Herning.

– Det kræver måske den største præstation nogensinde, som den enkelte spiller har leveret i sin karriere. Vi skal spille mod et uhyggeligt stærkt hold, som – i hvert fald på den individuelle kvalitet – måske er Superligaens stærkeste. Så har de måske som hold nogle udfordringer, men de redder den hele tiden ved individuel kvalitet, siger Riddersholm.

– Vi skal ud at levere en helstøbt holdpræstation, og så skal vi være modige og se om ikke, vi kan vinde i Herning – det er ikke så tit udeholdene gør det. Det har jeg en formodning om, hvordan vi gør, men der er rigtig mange ting, der skal gå op i en højere enhed, hvis vi skal stå med tre point. Men én ting kan jeg love alle dem, der tager med til Herning og støtter holdet: Vi går på banen for at vinde, fastslår Glen Riddersholm.

Hvis du vil støtte SønderjyskE i Herning, kan du købe billet på dette link.

Højdepunkter fra SønderjyskE’s sejr over EfB: 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus