Jacob Ravn, 26. april 2019, kl. 13:59
Marc Pedersen og Teit Jacobsen er begge blevet alvorligt skadet og er ude resten af året.
Én ulykke kommer sjældent alene, og det har det heller ikke gjort i SønderjyskE de seneste dage.
I søndags blev Marc Pedersen alvorligt skadet midt i første halvleg i kampen mod AC Horsens, og en scanning har bekræftet SønderjyskE-anførerens bange anelser, og han forventes at være ude i minimum resten af 2019.
I onsdags var det Teit Jacobsen, der kom galt afsted. I et hændeligt uheld i en spilsituation under en træningsøvelse blev den 21-årige færing alvorligt skadet, og også han forventes ude i minimum resten af året.
SønderjyskE ønsker begge spillere god bedring og genoptræning.