Anders Gormsen, 6. maj 2019, kl. 18:12
Tirsdag aften går det igen løs med tophåndbold i Broager Sparekasse Skansen, når TTH Holstebro kommer på besøg i sæsonens måske sidste hjemmekamp.
Selvom vi har haft et ganske godt tag på TTH gennem de seneste og ikke mindst i denne sæson skal der vel nærmest et lille mirakel til hvis vi skal hente point i tirsdagens kamp i slutspillet.
Truppen er hård ramt af skader og med en enkelt højrehåndet bagspiller er vi hårdt ramt på ressoucerne og som i kampen mod Odder bliver der lagt et stort ansvar på især Kasper Olsen.
Skal der vi have en chance skal der opfindes alternative løsninger i angrebsspillet hvor der bliver spillet i lidt andre konstellationer, da Oliver Eggert også er ude af truppen.
Vi skal, som i de seneste kampe have vores fantastiske defensiv til at fungere og se om vi af den vej kan komme til nogen kontrascoringer.
Vi plejer at ligge helt godt til TTH og kan i tirsdagens opgør spille helt frit. Al pres ligger på TTH mens vi kan nyde at spille håndbold og bruge alle de kræfter vi har tilbage i forsøget på at lave en overraskelse.
Mød op i hallen og støt op om drengene så holdet atter engang kan få den fantastiske støtte og opbakning der har været gennem hele sæsonen fra et sublimt hjemmepublikum.
SønderjyskE-TTH Holstebro spilles tirsdag d. 7. maj kl. 18.30 i Broager Sparekasse Skansen.