Lars Jensen, 5. juli 2019, kl. 8:53
Mikkel Sievers Henning har fulgt op på tidligere SønderjyskE spillere for at se, hvad de laver den dag i dag – denne gang kigger han på Mick Biehl (f. Jensen. red).
Den stærke tovejsspiller Mick Biehl (f. Jensen, red.) nåede at spille professionel hockey i 12 sæsoner. I SønderjyskE blev det til tre sæsoner – 126 kampe, 22 mål og 76 assists – 1 mesterskab, 2 pokaltitler og 2 bronzemedaljer, inden han som 28-årig måtte stoppe karrieren på grund af en alvorlig rygskade.
Vi har kontaktet Mick for at høre, hvad han har lavet siden tiden i SønderjyskE.
Du måtte desværre stoppe karrieren for 7 år siden, hvad har du fået tiden til at gå med siden da?
Jeg læser på syvende år i København, hvor jeg bor på Frederiksberg. Først to år med et STX-studenterkursus, en studenteruddannelse man tager på to år i stedet for de sædvanlige tre, på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg. Herfra blev jeg matematisk student i sommeren 2014, hvor jeg også blev far til min søn.
I august 2014 begyndte jeg på Copenhagen Business Schools Ha. Mat-bacheloruddannelse, som er erhvervsøkonomi med fokus på matematik. Det studie færdiggjorde jeg i sommeren 2017, hvor jeg kort efter begynde på kandidatoverbygningen med fokus på investering og finansiering.
Jeg bliver færdig med at læse til sommeren 2020, og der forventer jeg enten at fortsætte i Nordea, eller en anden investeringsbank eller en pensionskasse.
I september 2017 blev jeg far til en pige, og stort set samtidigt fik jeg arbejde i investeringsafdelingen i Nordea Wealth Management, i hovedkvarteret som ligger lige ved DR-Byen på Amager.
For at holde mig i gang, og så jeg ikke får ondt i ryggen, træner jeg i fitnesscenter, og har bl.a. løbet Cph-Marathon, og så spiller jeg rullehockey for Gentofte Starz, hvor vi bl.a. lige har fået bronze til Europa Cuppen, som vi i øvrigt vandt sidste år. Det er en turnering hvor alle de bedste hold i Europa er samlet og rullehockey på relativt højt niveau både fysisk og tempomæssigt. Det passer mig bedre end et eller andet øl-hockey i Danmark.
Der er sket en masse, men det har været sjovt og fedt udvikle en ny tid i mit liv og samtidigt at bo i en by som København, og jeg er rigtigt glad for at bo på Frederiksberg (loans.no).
Du nåede at spille 3 sæsoner i SønderjyskE, er der noget du altid vil huske, når du tænker tilbage på din tid her i klubben?
Altså selve ishockeymæssigt var især det første år i Blikskuret en kæmpe oplevelse som jeg aldrig glemmer. Vi havde nogle rigtigt gode karakterer på det hold, og selvom nogle mener at det mesterskab var på en billig baggrund, så er jeg stadig rigtigt stolt af det, for man ser jo ofte at en storfavorit kan have svært ved at slå til når det gælder.
Det stærkeste minde for mig i den klub var dog hele det tværgående sammenhold der var, i hele organisationen, lige fra Søren Stockfisch og Klaus Rasmussen i ledelsen, til opbakningen fra supporterne og ikke mindst alle de frivillige hjælpere og materialefolk der gjorde at alle os der fik løn for at være der, bare skulle sørge for at levere på isen. Det var en luksus jeg ikke tror ses lignende i Danmark. Jeg er blevet behandlet godt stort set alle steder jeg har været, men ikke over så bred en kam som i Sønderjyske. SønderjyskE vil altid være noget specielt for mig, og der er rigtigt mange sjæle som jeg har kært, som sagt både blandt holdkammerater, direktion osv., men især de frivillige gjorde stort indtryk.
Du var med, da vi spillede i blikskuret og da vi flyttede over i arenaen. Hvordan oplevede du flytningen fra blikskuret over til arenaen?
Jeg ved der blev gjort alt for at det stemningsmæssige skulle flyttes så godt som muligt med over i den nye hal, men det kunne jo af gode grunde ikke helt matches. Der var bl.a. ikke blikplader man kunne stå og slå/sparke på oppe bagved, som jeg selv gjorde da Dan og Kim (Micks brødre, red.) spillede i gamle dage.
Som spiller var det fantastisk at flytte, og få så fine faciliterer at udvikle sig i, og jeg har også indtryk af at både tilskuere og sponsorer får væsentligt mere for pengene i den nye hal, omend oplevelsen måske ikke er helt så unik som når der var tryk på i den gamle hal. Men det hørte ligesom også en anden tid til. Jeg så det som en klar forbedring, for hele klubben, at vi kom i den nye hal.
Du kommer oprindeligt fra Esbjerg, men følger du stadig SønderjyskE når de spiller?
Ja, SønderjyskE, og til dels Herning er de hold jeg følger mest. Det er jo de klubber jeg primært har haft min seniorkarriere i, og der jeg har flest venner der stadig spiller, og jeg synes det er mest spændende at se kampe med spillere man kender.
Har du stadig kontakt til nogle af dine gamle holdkammerater her fra SønderjyskE?
Ja, jeg ses jævnligt med både Møller (Christian, red.), Frank (Steffen, red.) og Jokke (Joachim Holten Møller, red.), og skriver lidt med Stolle (Christoffer Kjærgaard, red.) og min gamle back-makker (Daryl Andrews, red.), som er på den anden side af Atlanten, i ny og næ.