Søg

Humøret var højt i familieafsnittet

Jacob Ravn, 15. juli 2019, kl. 14:16

Søndagens Superligapremiere var også startskuddet på 3F Familieafsnittet på Sydbank Park, hvor der var masser af hygge og aktivitet for de yngste tilskuere.

Det skal være sjovt og hyggeligt at komme på Sydbank Park. Også for de yngste tilskuere.

Som noget nyt er der i denne sæson lavet et familieafsnit på Pro Tech CNC-tribunen, hvor der er masser af sjov og aktivitet for børn mellem nul og 14 år – og deres forældre og bedsteforældre må selvfølgelig også komme på besøg.

Søndag kiggede målmand Nikola Mirkovic forbi til autografskrivning, selfies og almindelig hyggesnak, og der var aktiviteter, hvor børnene kunne vinde fine præmier.

Aktiviteterne i 3F Familieafsnittet bliver en tilbagevendende begivenhed ved hver hjemmekamp på Sydbank Park, og det starter halvanden time før kampstart. Du finder familieafsnittet nede i bunden af Pro Tech CNC-tribunen (opgang 5 og 6).

Næste arrangement er lørdag den 3. august, hvor FC København kommer på besøg.

Her følger en stak fotos fra dagen:


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus