Jacob Ravn, 11. august 2019, kl. 8:00
SønderjyskE skal være mere effektiv end i forårets kampe mod AGF, hvis det skal blive til en sejr i mandagens kamp på Sydbank Park.
Mandag klokken 19.00 spiller SønderjyskE mod AGF på Sydbank Park, og cheftræner Glen Riddersholm håber og forventer, at spillerne har taget ved lære af de tre nederlag til århusianerne i foråret.
– AGF er et hold, som vi havde en del bøvl med i foråret. Selv om vi synes, at vi var godt med på mange parametre, må vi erkende, at vi står tilbage med tre nederlag og kun ét scoret mål. Effektiviteten i de kampe var af afgørende karakter, hvor vi var for dårlige, og de straffede os på omstillinger.
– Vi skal være endnu dygtigere til at spille spillet med bolden, og vi skal være endnu dygtigere til at få gjort tingene færdigt. Der har vi set en positiv udvikling i denne sæson, at vi er blevet mere effektive, og den effektivitet skal vi tage med ind i mandagens kamp, siger Glen Riddersholm.
Køb din billet til kampen her.
Hør flere tanker om AGF-kampen her: