Søg

Status quo på tribuneforholdene mod AaB

Jacob Ravn, 25. oktober 2019, kl. 11:30

Til søndagens kamp mod AaB er forholdene på nordtribunen, der er under opførelse, de samme som i den seneste hjemmekamp mod FC Nordsjælland. 

Det er ikke mange dage siden, vi spillede mod FC Nordsjælland på Sydbank Park, og det betyder også, at der ikke er sket de store forandringer på nordtribunen frem mod søndagens kamp mod AaB.

Et lille hegn adskiller de støbte trappetrin og det flade område med boder, men ellers er der åbent, som vi kender det, og boderne kan ligeledes benyttes.

Som det har været tilfældet ved de øvrige hjemmekampe i efteråret, vil en ståpladsbillet også denne gang gælde til de to første sektioner på Davidsen-tribunen, der grænser op til stemningsafsnittet. Der er tale om cirka 350 siddepladser, hvor først-til-mølle gælder.

Nordtribunen bliver udbygget i løbet af efterårssæsonen, og vi vil løbende gøre opmærksom på de begrænsninger, der vil være undervejs.

Køb din billet til SønderjyskE-AaB her. 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus