Søg

Fem grunde til at se SønderjyskE-AaB på Sydbank Park

Jacob Ravn, 25. oktober 2019, kl. 19:14

Fem grunde til at se SønderjyskE-AaB på Sydbank Park på søndag klokken 18.00.

1. Husk, at urene skal sættes en time tilbage på søndag. Så har du en time mere at sove i, og så kan du være ekstra frisk til aftenskampen. Brug energien på at klappe, råbe og synge SønderjyskE-spillerne frem til sejr. 

2. Der har været godt fodboldvejr det meste af efteråret, men søndag er det vel sidste gang i år, at vi har to-cifrede temperaturer. Det skal nydes – næste gang vi ses, er det i flyverdragt. 

3. Det er med at få stillet fodboldsulten denne søndag, for der går fire (!!!) uger, inden vi ses på Sydbank Park igen. Den næste hjemmekamp er først den 24. november mod Lyngby, så vi kommer helt sikkert til at savne hinanden. 

4. Det var træls, at FCN tog sejren sidst, men vi skal hurtigt videre. Det var trods alt kun det tredje nederlag i denne sæson, og vi har stadig en masse tro på tingene. Vi skal tilbage på sejrssporet mod AaB, men vi har brug for din opbakning. 

5. Det er en “engelsk uge”, vi tager hul på, når vi spiller tre kampe på syv dage. Efter AaB-kampen venter Brøndby ude i pokalen på onsdag, mens FCK står klar til at tage imod i 3F Superligaen næste søndag. Lad os endelig tage hul på en travl uge med noget medvind fra Sydbank Park. 

Køb din billet her.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus