Jacob Ravn, 26. november 2019, kl. 6:00
Søndag den 1. december spiller SønderjyskE på udebane mod Randers FC. Her følger en omgang praktisk information om udekampen.
Den næste kamp i 3F Superligaen spilles på søndag klokken 12.00. Her går turen til Randers, hvor Randers FC tager imod på Cepheus Park.
Kampene mod Randers FC er oftest meget lige, men vi kommer med et godt minde i bagagen, da vi vandt dette års premierekamp på Sydbank Park med 2-1 over kronjyderne. Sidst vi var i Randers var i forårets Europa Playoff, hvor Randers vandt med 4-3.
Den samlede statistik mellem holdene i 3F Superligaen siger ti SønderjyskE-sejre, ni Randers-sejre og 13 uafgjorte.
På Cepheus Park er udeholdets fans placeret bag det ene mål på Quickpot tribunen (indgang via indgang D) – køb din billet til kampen her.
Her er information fra Randers FC til de medrejsende SønderjyskE-fans.
Tag med til Randers:
Som sædvanligt kan du tage med fanbusserne til udekampen. Det koster 150 kroner for medlemmer og 200 kroner, hvis du ikke er medlem – det er inklusiv en billet til kampen. Se mere her.
Hvis du kører selv, er adressen: Cepheus Park, Viborgvej 92, 8920 Randers NV.
Kampen spilles søndag klokken 12.00.
Vi oplevede senest en flot udebaneopbakning i Aarhus, og vi håber, at mange lyseblå fans også vil tage med, når turen går en halv time længere nordpå.