Søg

Turen går til Tyrkiet

Jacob Ravn, 28. januar 2020, kl. 17:45

Onsdag morgen sætter SønderjyskE-truppen kurs mod træningslejren i Tyrkiet, hvor der venter tre træningskampe.

Onsdag er store rejsedag for SønderjyskE.

Klokken 8.30 triller SønderjyskE-bussen mod Hamborg, hvorfra turen går videre til Tyrkiet, hvor kystbyen Belek igen lægger græs til en intens træningsuge.

Træningslejren betyder også, at SønderjyskE-spillerne kommer til at koncentrere sig om andre ting, end det der har været i fokus i opstartens første tre uger.

– Vi skal ned og arbejde med holdet. Vi har tre kampe mod tre gode modstandere, hvor vi får mulighed for at arbejde med det taktiske, og der bliver tid til at se nærmere på nogle af de elementer, som vi endnu ikke har haft så meget fokus på.

– Indtil nu har vi haft fokus på den defensive organisation og de defensive standarder, men nu bliver det mere om det høje pres, det opbyggende spil, og det bliver afslutningsspillet, siger cheftræner Glen Riddersholm.

SønderjyskE’s tre kampe i Tyrkiet spilles som udgangspunkt på disse tidspunkter (dansk tid) – med forbehold for ændringer undervejs.

31. januar 13.00 mod Bohemians Prag (Tjekkiet)
2. februar 13.00 mod FK TSC Backa Topola (Serbien)
5. februar 15.00 mod Shakhtar Donetsk (Ukraine)

Vi opdaterer flittigt fra træningslejren på hjemmesiden og vores sociale medier (Facebook, Twitter, YouTube og Instagram). Skal du have alt med dernede fra – også de små hurtige updates – vil vi anbefale vores Instagram-profil.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus