Søg

Så starter vi igen

Anders Gormsen, 31. januar 2020, kl. 17:37

Søndag eftermiddag skal håndboldherrerne i aktion igen efter en lang EM pause, når spillerne skal på besøg hos Primo Tours Ligaens duks, Aalborg Håndbold.

Turneringspausen er blandt andet blevet brugt på en træningstur til Tyskland hvor forskellige ting blev prøvet af og med kampe der svingede lidt i niveau. Cheftræner Kasper Christense hæfter sig dog ved at turen blev sluttet godt af med en stor sejr over et Hollands hold.

– Jeg synes vi havde en fin træningstur hvor der var plads til at eksperimentere, men fik også set at rigtig mange af spillerne bød godt ind. Det sammenholdt med at vi har trænet rigtig fing gør at vi er fortrøstningsfulde med hensyn til lørdagens kamp, velvidende at vi skal op mod Danmarks, for tiden, bedste hold.

– Der er altid en vis usikkerhed hvor man står efter sådan en lang kamp pause og jeg er da, ligesom alle omkring holdet, spændt på vores niveau i forhold til et hold som Aalborg der er stærkt besat med et par klasse spillere på samtlige positioner.

– Vi har ikke har så meget fokus på Aalborg op til kampen, men mere kigget på os selv og den proces vi er i. Vi vil, som altid, forsøge at få stablet en god defensiv på benene og tage afsæt i den del af spillet. Hvis vi skal have en chance mod Aalborg kræver det imidlertid et vi leverer på vores allerhøjeste niveau på samtlige parametre i alle 60 minutter.

Lørdagens modstander er placeret på liagens første plads med 30 point for 17 kampe mens vi har 18 point på 8. pladsen.

Bortset fra Christian Jensen, der er uden med sin langtidsskade er truppen fuldtallig og vi krydser fingre for at vi kan byde Aalborg op til dans.

Aalborg Håndbold-SønderjyskE spilles søndag d. 2. februar kl. 14.00 i Gigantium, Aalborg


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus