Anders Gormsen, 3. februar 2020, kl. 7:03
Trod en glimrende indsats måtte vi se os slået af førerholdet Aalborg i søndagens kamp i Primo Tours ligaen.
Langt hen ad vejen var vi rigtig godt med i kampen og med mere skarphed og kynisme i angrebsspillet havde muligheden for point absolut været tilstede. Forsvaret stod godt, hvilket var et af nøglepunkterne og angrebsspillet var tålmodigt og kontrolleret, men det var ikke nok.
Med ti minutter tilbage var vi kun bagud med to mål så vi kan godt tillade os at være lidt ærgerlige over at vi manglede det sidste,
Nederlaget på 28-23 betyder at vi ligger på 8. pladsen med 18 point, samme pointantal som Mors-Thy og Århus. Sidstnævnte besøger Broager Sparekasse Skansen på fredag hvor der er lagt op til et håndboldbrag af de store.
Jon Andersen og Aaron Mensing scorede hver 5 gange i opgøret.
Aalborg Håndbold-SønderjyskE 28-23 (17-13)