Anders Gormsen, 19. februar 2020, kl. 20:40
Et formstærkt GOG hold gæster torsdag aften de lyseblå krigere i Primo Tours Ligaens 21 spillerunde.
De gulblusede gæster har vundet deres 3 ligakampe efter julepausen og indtager dermed ligaens tredje plads med 26 point mens vi ligger placeret på 8. pladsen med 20 point.
I den første kamp i sæsonen mellem de to hold sejrede vi med 24-30 på Sydfyn og den bedrift må drengene da rigtig gerne gentage i torsdagens kamp.
Hvis det skal lykkes skal vi ramme niveauet fra Århus kampen og holde absolut topniveau gennem samtlige 60 minutter. Nøgleordet må igen være at få en stabil offensiv op at stå for at holde GOGs dygtige bagspillere fra fadet, ikke mindst Lasse Møller der ud over at være en fremragende afslutter også har en fantastisk blik for at sætte sine medspillere i scene.
I den anden ende skal der afsluttes effektivt og så gælder det ellers om at tage benene på nakken i returløbet for ikke at blive fanget i fynboernes kontramaskine.
Selv om det bliver en yderst vanskelig opgave tror vi på at spillerne, med publikums fantastiske støtte er i stand til at drille en virkelig godt GOG mandskab og hente point.
SønderjyskE-GOG spilles torsdag d. 20. februar kl. 20.00 i Broager Sparekasse Skansen