Søg

Fem korte forlængelser er kommet på plads

Jacob Ravn, 22. maj 2020, kl. 22:56

Fem spillere, der har en SønderjyskE-kontrakt, der udløber den 30. juni, har fået forlænget kontrakten med en måned. Derudover er der dialog omkring de tre spillere, som er i klubben på en lejeaftale.

På grund af Covid-19 er denne sæson af 3F Superligaen ikke som alle andre, og som en konsekvens af pandemien har Superligaen som bekendt ligget stille siden starten af marts.

For at få spillet alle kampe har løsningen været, at de resterende kampe skal afvikles i juni og juli, og det har givet nogle udfordringer i forhold til de kontrakter, der udløb 30. juni, men i sidste uge blev Spillerforeningen og Divisionsforeningens Arbejdsgiverforening enige om en aftale, som muliggør, at spillerne og klubberne får mulighed for at spille sæsonen færdig med de nuværende trupper.

I SønderjyskE drejer det sig om i alt otte spillere, der oprindeligt havde kontraktudløb den 30. juni, og der er nu kommet en aftale på plads med de fem spillere, der er i klubben på en ”almindelig” SønderjyskE-kontrakt. Det drejer sig om Johan Absalonsen, Sebastian Mielitz, Eggert Jonsson, Nicholas Marfelt og Joao Pereira. Kontrakterne er forlænget med en måned, så de nu løber frem til udgangen af juli.

Desuden er der dialog omkring en forlængelse med de tre sidste spillere – Artem Dovbyk, Emil Frederiksen og Theofanis Mavrommatis – som alle er i klubben på en lejeaftale.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus