Søg

Olafsson skal igen med Islands U21-landshold

Jacob Ravn, 2. oktober 2020, kl. 18:34

20-årige Isak Olafsson er igen udtaget til Islands U21-landshold, der spiller EM-kvalifikationskampe mod Italien og Luxemburg. 

Isak Olafsson drager til Island efter søndagens kamp i 3F Superligaen i Lyngby.

Den 20-årige islandske forsvarsspiller er igen blevet udtaget til Islands succesrige U21-landshold, der skal i aktion to gange i EM-kvalifikationen.

Den 9. oktober spiller holdet en nøglekamp hjemme mod Italien, og den 13. oktober spiller islændingene ude mod Luxemburg – herefter går turen retur til Haderslev.

Isak Olafsson har syv gange tidligere været i aktion for U21-landsholdet – senest i starten af september, hvor han fik fuld spilletid i 1-0-sejren over Sverige.

Island ligger godt til godt til i EM-kvalifikationen, hvor de har 12 point efter seks kampe – ét point efter Italien på andenpladsen.

Tillykke med udtagelsen og held og lykke i de kommende EM-kvalifikationskampe.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus