Stig Kongsted, 3. oktober 2020, kl. 19:44
4-3 sejr til U15-liga og 0-2 nederlag til U17-liga mod Silkeborg
U15-liga spillede under deres normale niveau, men hiver alligevel en 4-3 sejr hjem over Silkeborg efter en 2-1 føring ved pausen. Målscorere for HFK/SønderjyskE: Simon Maass, 2 x Asghar Ibrahimi og Refik Avdic
-Vi leverer en præstation under middel, og har det svært mod et Silkeborghold, som udfordrer vores defensive organisation meget, samtidig med at vi får holdt for lidt fat i spillet, når vi selv har bolden. Vi kommer bagud 2-3 efter at have været foran 2-0, men drengene kriger de sidste 15 minutter af kampen, og på en standard, og et fejlslagent indlæg som sejler ind, ender vi alligevel med at få alle 3 point, fortalte cheftræner Michael Meyhoff efter kampen.
U15-liga indtager 2. pladsen efter Brøndby og spiller næste gang på hjemmebane mod Farum Boldklub lørdag den 10.10 kl. 12.30
Nederlag på 0-2 til U17-liga
Knap så godt gik det for U17-liga som på hjemmebane også tog imod Silkeborg
-Vi starter rigtig godt og spiller en rigtig god første halvleg, uden vi desværre får scoret. I starten af anden halvleg scorer Silkeborg så på et hjørnespark. Derefter bliver vores spil mere og mere krampagtigt, og de chancer, vi trods alt skaber, bliver ikke udnyttet. I overtiden lukker Silkeborg kampen til 0-2, fortalte cheftræner Karsten Andersen efter kampen.
U17-liga spiller næste gang den 18.10 kl. 15.15 på udebane mod FC Midtjylland.
Foto er fra U17-ligas kamp mod Silkeborg.