Søg

Fra bingohal til flot spillertunnel på Sydbank Park

Per Jessen, 23. maj 2016, kl. 6:50

Af Line Moshage Møller

Den ellers så kedelige spillertunnel er blevet udsmykket af fans fra SønderjyskE Fodbold Support i tæt samarbejde med SønderjyskE’s Kell Haugaard. Fra supporterne har der i denne sæson ikke kun været fokus på den stigende stemning, men også på en mere stemningsfyldt spillertunnel. Tunnelen skal være med til at løfte stemningen for spillerne, inden de kommer ud til stemningen på Sydbank Park. Hvis man taler med initiativtagerne er de også enige om, at tunnelen forhåbentligt kommer til at løfte spillet på banen yderligere.

– Spillertunnelen var jo ekstremt kedelig at gå ud af for spillerne. Der lugtede faktisk af ”bingohal” dernede, hvilket ikke ligefrem kan have været motiverende for spillerne. Jeg håber, at den nye, udsmykkede spillertunnel vil være med til at løfte spillet på banen. Selvom det allerede er løftet til fantastiske højder, fortæller Lars Moshage Møller.

Før-billederne:
1  2

Projektet har sine rødder hos Lars Moshage Møller og Hans Bertz. De to har på en af de mange udebaneture tænkt ud af boksen og kom på tanken om en mere stemningsfyldt spillertunnel. Per Alling Mortensen, Hans Bertz og Lars Moshage Møller tog kontakt til Kell Haugaard for at søsætte projektet. Efter samtale med SønderjyskE, Haderslev idrætscenter og sponsorer kunne projektet gå i gang. Først skulle tunnelen have en grundig rengøring, som mange frivillige hjalp til med. Dernæst skulle der males med en grundmaling, hvorefter den reelle udsmykning kunne begynde.

Efter-billederne:
3  4

_ Den nyudsmykkede spillertunnel skal være med til at give spillerne noget ekstra energi, når de står sekunderne op til kampen. De to logoer, supporterklubbens og SønderjyskE’s, blev flettet sammen, hvilket skulle symboliserer den 12. mand, som giver den gas på lægterne, fortæller Per Alling Mortensen og Hans Bertz.

Spillertunnelen er ikke endeligt færdig endnu. Der mangler at blive lagt sidste hånd på – i form af airbrush.

Den endelige præsentation af tunnellen bliver torsdag d. 26 maj til kampen mod Randers. Så kom på stadion til et brag af en kamp.

Tak til vores sponsorer: Alternativ Kloakering, CAWO, Sigma, BW skilte Reklame V. Due&Foss ApS og SønderjyskE.

En særlig tak til Tony Jørgensen for at lave airbrush. 

Billeder: Hans Bertz


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus