Søg

Fra Bundesligaen til SønderjyskE

Per Jessen, 5. juli 2016, kl. 5:30

Efter et ophold sidste sæson i den tyske Bundesliga hos VfL Oldensburg er Louise Egestorp tilbage i dansk håndbold, hvor hun den kommende sæson vogter målet for SønderjyskE.

Den 22-årige sjællænder, Louise Egestorp, der for to år siden var med til at vinde VM-bronze med U20-landsholdet, får den kommende sæson hjemmebane i Aabenraa. Hos SønderjyskE Damehåndbold har sportschef og træner Olivera Kecman store forventninger til samarbejdet med den talentfulde keeper.

– Louise er ikke bange for udfordringer og har allerede prøvet meget til trods for hendes unge alder. Hun har som ung taget turen fra Sjælland og til FC Midtjylland og senere til udlandet. På banen har hun et godt blik for spillet, og hun er god på lange udkast, og det bliver et farligt våben i vores kontraspil, forklarer Olivera Kecman.

Med sin unge alder er der store udviklingsmuligheder, men det kræver spilletid.

– Hun har store kvaliteter og et stort potentiale. Det gælder for hende om at spille en masse kampe, så hun kan udvikle sig. Modsat markspillerne, så topper en målmand jo meget senere, så hun har for alvor fremtiden foran sig, siger Olivera Kecman.

Fakta Louise Egestorp
Alder:     22 år (28.02.1994)
Position:       Målmand
Højde:    177 cm
Kontrakt:          1 år (30.06.2017)
Tidligere klubber: VfL Oldenburg, Roskilde Håndbold, FC Midtjylland

louise-egestorp_frei
Foto: VfL Oldenburg


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus