Søg

Afsked med SønderjyskE-trio

Jacob Ravn, 14. juli 2020, kl. 18:40

Sebastian Mielitz, Nicholas Marfelt og Joao Pereira stopper alle i SønderjyskE Fodbold, når deres kontrakter udløber 31. juli.

Flere SønderjyskE-spillere har kontraktudløb med udgangen af juli, og nu er der kommet afklaring for tre af spillerne.

Det ligger nu fast, at Sebastian Mielitz, Nicholas Marfelt og Joao Pereira alle stopper i klubben, når deres kontrakter udløber den 31. juli.

– Fælles for dem alle tre er, at de har været i SønderjyskE i flere sæsoner, og vi takker dem mange gange for indsatsen i den lyseblå trøje, og vi ønsker dem alt det bedste fremover, siger sportschef Hans Jørgen Haysen.

Sebastian Mielitz nåede lige at blive hyldet for sin kamp nummer 100 i SønderjyskE – han nåede i alt 103. Marfelt fik i alt 66 kampe for SønderjyskE og var undervejs udlejet til Sparta Rotterdam. Joao Pereira fik sluttet godt af og fik fire kampe i slutningen af sæsonen – han nåede i alt 33 kampe af to omgange i klubben.

Det ligger også fast, at Artem Dovbyk stopper i klubben, da lejekontrakten udløber denne sommer, og FC Midtjylland har solgt ham til SK-Dnipro 1 i hjemlandet Ukraine. Også den 23-årige angriber får tak for indsatsen i SønderjyskE.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus