Søg

Afstemning: Hvem lavede sæsonens bedste mål i SønderjyskE?

Jacob Ravn, 6. juni 2019, kl. 13:30

Der var mange gode mål blandt de 41 SønderjyskE-mål i Superligasæsonen 2018/2019. Vi har udvalgt seks kandidater, og du skal afgøre, hvem der scorede det bedste.

Se alle målene nederst i artiklen – afstemningen foregår på vores Facebook-side.

Kandidat 1:
Christian Jakobsen til 2-0 mod OB i runde 2. Et gennemspillet angreb ender for fødderne af Greko, der med ydersiden sætter bolden op i nærmeste hjørne.

Kandidat 2:
Mart Lieder til 2-0 mod AC Horsens i runde 3. Hollænderen glider igennem Horsens-forsvaret og scorer efter en flot solotur.

Kandidat 3:
Stefan Gartenmann til 1-0 mod Hobro i runde 8. Forsvarsspilleren forsøger sig med et saksespark og rammer den lige, som den skal rammes.

Kandidat 4:
Mart Lieder til 3-1 mod Vendsyssel i runde 15. Hollænderen kan ikke rigtig komme på skudhold, men finder så alligevel en vej med en fræk hælafslutning.

Kandidat 5:
Peter Christiansen til 1-4 mod Vejle i runde 28. Sønderjyden tager sagen i egne fødder og scorer efter en fin solotur i Vejle-forsvaret.

Kandidat 6:
Stefan Gartenmann til 2-1 mod Vejle i runde 32. Stadion råber ”skyyyyyd”, og Gartenmann parerer ordrer og banker bolden ind langt udefra.

Se målene herunder – afstemning på vores Facebook-side:


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus