Søg

Billetinfo: Et mindre ståplads-afsnit er afspærret mod AGF

Jacob Ravn, 10. august 2019, kl. 8:00

Støbearbejdet til den nye nordtribune på Sydbank Park betyder, at et mindre ståpladsafsnit bliver afspærret mod AGF. Ståpladsbilletter kan igen bruges til to siddeplads-sektioner på Davisen-tribunen.

Arbejdet på nordtribunen på Sydbank Park er begyndt, men det kommer ikke til at have den store indflydelse på mandagens hjemmekamp mod AGF.

Støbearbejdet er godt i gang, men det bliver kun et mindre afsnit af ståplads-sektionen, der bliver afspærret. Der er tale om de nederste trappetrin fra mål og ind mod Davidsen-tribunen, og afspærringerne skal selvfølgelig respekteres.

Som det har været tilfældet ved de seneste hjemmekampe, vil en ståpladsbillet også denne gang gælde til de to første sektioner på Davidsen-tribunen, der grænser op til stemningsafsnittet. Der er tale om cirka 350 siddepladser, hvor først-til-mølle gælder.

Nordtribunen bliver udbygget i løbet af efterårssæsonen, og vi vil løbende gøre opmærksom på de begrænsninger, der vil være undervejs.

Den nye nordtribune forventes at stå klar til den første hjemmekamp i foråret.

Køb din billet til AGF-kampen her.

Et mindre ståpladsområde vil være afspærret mod AGF.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus