Jacob Ravn, 23. august 2019, kl. 9:15
Det bliver kun en lille del af ståpladsafsnittet, der bliver afspærret mod FC Midtjylland. Ståpladsbilletter kan igen bruges til to siddeplads-sekstioner på Davidsen-tribunen.
Støbearbejdet på nordtribunen på Sydbank Park er godt i gang, men det kommer ikke til at have den store indflydelse på søndagens hjemmekamp mod FC Midtjylland.
Det bliver kun et mindre afsnit af ståplads-sektionen, der bliver afspærret. Afspærringerne skal selvfølgelig respekteres.
Som det har været tilfældet ved de seneste hjemmekampe, vil en ståpladsbillet også denne gang give adgang til de to første sektioner på Davidsen-tribunen, der grænser op til stemningsafsnittet. Der er tale om cirka 350 siddepladser, hvor først-til-mølle gælder.
Nordtribunen bliver udbygget i løbet af efterårssæsonen, og vi vil løbende gøre opmærksom på de begrænsninger, der vil være undervejs.
Den nye nordtribune forventes at stå klar til den første hjemmekamp i foråret.
Køb din billet til FCM-kampen her.
Støbearbejdet på Sydbank Park er godt i gang.