Søren Pabst, 3. marts 2017, kl. 18:02
Af Rasmus Andersen
Lørdag klokken 16.00 inviterer kulturbyen Aarhus til kamp på Ceres Park mellem hjemmeholdet AGF og gæsterne fra SønderjyskE.
Det er en kamp, der kan kategoriseres som en 6 points kamp, mellem to mandskaber, der endnu ikke har fået forårets første sejr. Aktuelt er det ligeledes en kamp mellem 2 hold, der kæmper om placeringer, inden Alka Superligaens slutspil skal skydes i gang.
SønderjyskE befinder sig på en umiddelbar 7. plads, lige uden for mesterskabsslutspillet. Men med blot 2 point op til 5. pladsen og blot 6 fra medalje ræset, så er der stadig grund til at holde blikket mod toppen af tabellen, samtidig med, at man skuler ned bag sig.
AGF er sølle 6 point efter SønderjyskE på en 11. plads, hvilket beviser meget godt, hvor tæt Alka Superligaen er i år.
AGF har, lige som de lyseblå helte, endnu ikke vundet i dette forår. 1 point er det dog blevetr til, i en kamp mod Alka Superligaens bundprop fra Viborg FF, i en kamp, hvor AGF både viste prøvelser på det de er rigtig gode til, og det de er knapt så gode til.
Hold øje med deres mand:
Mustafa Amini
Den unge afro er et klart eksempel på, at AGF har en del at skyde med, når de spiller som et hold, med individuelle stjerner. Den tidligere Dortmund spiller scorede et klassemål mod Viborg FF, ikke klasse på grund af skuddet eller kraften i sparket, men i det, Amini viste prøvelser på sin fodboldforståelse, sine bevægelsesmønstre, samt sin evne til at ville det mere end sin modstander. Amini skal ikke have en god start på kampen, så han finder sin rytme. Han skal være frustreret fra starten, og føle at vi sidder lige i hælene på ham.
Hold øje med vores mand:
Mikael Uhre
Scoringen mod Brøndby viser meget godt, at Mikael Uhre er en ung mand med målnæse. Han angreb bolden på stregen for at skubbe den det sidste stykke ind, inden nogen Brøndby spiller overhovedet have opdaget, at bolden var i nærheden. Uhre skal udnytte sin utrolige fart, og evne til at bryde fri på kontra angreb mod et AGF forsvar, der beviste, at de er til at snakke med i omstillingerne, da de næsten konstant blev straffet af Viborg FF i seneste runde. Uhre får brug for hjælp, så hold øje med om Zinckernagel, Madsen og Absalonsen kan tilbyde den nødvendige backup som Uhre får brug for.
Du kan selvfølgelig oddse på kampen på Danske Spil, hvor en 1-måls sejr til de lyseblå fra SønderjyskE kan spilles til odds 4,90.