Simon Hansen, 13. juli 2016, kl. 10:00
Jeppe Simonsen udlejes til HB Køge
-Jeppe Simonsen har udviklet sig godt det seneste år, hvor han specielt i efteråret spillede flere gode kampe, men på det seneste (i foråret) har der været længere mellem spilletiden, hvorfor det er helt rigtig nu at få det i HB Køge, for at han kan tage næste trin i sin udvikling, udtaler SønderjyskEs sportschef Hans Jørgen Haysen. Derfor udlejer SønderjyskE den 21 årige angriber med øjeblikkelig virkning frem til 31.12.2016.
Jeppe Simonsen har tidligere spillet i Kolding IF, hvorfra han skiftede til Haderslev FK. Den 1. juli 2014 fik Jeppe Simonsen så en kontrakt i SønderjyskE, hvor han har spillet frem til i dag. Jeppe Simonsen er enig i, at et udleje til HB Køge er det bedste:
-Jeg skifter, fordi jeg skal udvikle mig og blive bedre på flere punkter det næste halve år. Jeg håber derefter, at jeg kan komme styrket tilbage til SønderjyskE i 2017, og at jeg vil være tættere på en startelver, fortæller Jeppe Simonsen.
Jeppe Simonsens kontrakt udløber i SønderjyskE 1.7. 2018.