Per Jessen, 26. april 2018, kl. 13:19
Der kommer fuld gang i SønderjyskE Kids Club den kommende tid, og der er plads til mange flere medlemmer.
Til OB-kampen søndag den 29. april 2018 er der Børnedag fra kl. 12.30 til 13.30. Alka Boldgaden summer som altid af liv inden kampene, og denne gang er børnene i fokus. Burger King og SønderjyskE vil blandt andet lave en del konkurrencer for børnene. Det er åbent for alle at deltage – også børn, der ikke er medlem i SønderjyskE Kids Club.
Onsdag den 9. maj fra kl. 15.30 til 17.30 inviterer vi børnene i SønderjyskE Kids Club til at komme og træne en time med to superligaspillere. Herefter mødes vi i Fuglsang Loungen, hvor søskende og forældre også er velkomne. Desuden er der fotografering og autografskrivning, og der sluttes af med en rundvisning for alle på Sydbank Park. Medlemmer kan tilmelde sig på mail til ne@soenderjyske.dk senest mandag den 7. maj kl. 15.00.
Skal dit barn (0-14 år) være medlem i SønderjyskE Kids Club, så koster det blot 200 kr. resten af denne sæson og hele næste sæson. Køb medlemskabet her:
https://billetto.dk/da/e/sonderjyske-kids-club-billetter-258862