Jacob Ravn, 6. januar 2020, kl. 12:05
Mart Lieder skifter til OB, når hans kontrakt udløber i SønderjyskE til sommer.
Mart Lieder skifter klub, når hans kontrakt med SønderjyskE Fodbold udløber til sommer.
Den 29-årige hollænder blev hentet i FC Eindhoven i sommeren 2018 og underskrev en toårig kontrakt.
Den aftale udløber til sommer, og nu har angriberen fremtiden på plads, idet han netop har underskrevet en toårig kontrakt i OB gældende fra 1. juli 2020.
Indtil da skal hollænderen gøre arbejdet godt færdigt i SønderjyskE i foråret.