Søg

Lyseblå triumf i U19 Divisionen

Per Jessen, 17. juni 2018, kl. 0:40

Med en sikker sejr på 6-1 hos FC Roskilde sikrede SønderjyskE sig lørdag eftermiddag mesterskabet i U19 Divisionen.

Forfølgerne fra FK Viborg vandt samtidig 4-0, men det gjorde ikke så meget, da SønderjyskE selv gjorde arbejdet færdigt med en tennis-sejr i Roskilde efter 4-0 ved pausen. Peter Christiansen indledte målscoringen efter blot otte minutter, og han afsluttede også målfesten med 6-1-målet. Med dagens to mål nåede Peter Christiansen op på 21 fuldtræffere og blev dermed divisionens topscorer. Ardit Murati stod for 2-0-målet, og med 14 mål var han også med fremme på topscorerlisten. Dagens øvrige mål blev sat ind af Jesper Riis, Simon Høyer og Jeppe Jordoson.

Efter sommerferien skal holdet prøve kræfter med landets bedste række, U19 Ligaen.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus