Per Jessen, 26. januar 2018, kl. 15:16
Nicholas Marfelts vender retur til SønderjyskE. Lejeaftalen hos Sparta Rotterdam er bragt til ophør efter de to klubber har indgået en ophævelsesaftale.
Marfelt var kommet i en lidt uholdbar situation i Holland, hvor der var lang vej til spilletid. Sparta Rotterdam har nu indgået en ophævelsesaftale med SønderjyskE, og Marfelt rejser derfor nu til Tyrkiet, hvor han i morgen, lørdag, ankommer og slutter sig til SønderjyskE’s træningslejr.
23-årige Marfelt blev lejet ud i august, og den unge back nåede at spille syv kampe for Sparta Rotterdam.