Per Jessen, 28. maj 2018, kl. 15:20
Vi har i dag åbnet op for salget og gentegninger af sæsonkort i SønderjyskE Fodbold. Vi vil gerne slå et slag for sæsonkort til stemningstribunen, hvor der følger en masse nye fordele med.
På stemningstribunen bliver du del af et stort, lyseblåt fælleskab med en række fordele. Til 6 udvalgte hjemmekampe i løbet af sæsonen kan du invitere en gæst med, mens du til 6 udvalgte hjemmekampe får en pølsekupon og til 6 udvalgte hjemmekampe får en drikkekupon. Der er altså fordele spredt ud over hele sæsonen. Oveni er der efter hver hjemmekamp lodtrækning om 1 øl- og pølsekort blandt alle medlemmer af stemningstribunen, og når sæsonen er slut, så kårer stemningstribuneudvalget Årets Fan på stemningstribunen.
Sæsonkortet giver i øvrigt adgang til alle kampe i Superligaen, DBU Pokalen og træningskampe på Sydbank Park. Prisen er blot 1.200 kr., og er du under 18 år, så får du det til halv pris. For pensionister/efterlønnere er prisen 900 kr. Der er et gebyr på 35 kr. ved køb af sæsonkort.
Køb dit sæsonkort her (vælg stemningstribunen i oversigten):
https://billetto.dk/users/sonderjyske-fodbold