Søg

Møde for sæsonkortholdere

Jacob Ravn, 7. februar 2020, kl. 12:26

Der er møde for sæsonkortholdere mandag den 17. februar fra klokken 16.30 i Fuglsang Loungen i Haderslev Idrætscenter.

En af mange fordele ved at have sæsonkort i SønderjyskE Fodbold er de halvårlige møder, hvor sportschef og cheftræner holder oplæg om halvsæsonen og tager imod spørgsmål fra fansene.

Denne gang foregår det mandag den 17. februar fra klokken 16.30 til 18.30 i Fuglsang Loungen i Haderslev Idrætscenter.

Her fortæller sportschef Hans Jørgen Haysen om vinterens transfervindue og ser frem mod et spændende forår, mens cheftræner Glen Riddersholm fortæller om de sportslige tanker og ideer for foråret.

Som altid er SønderjyskE vært ved en øl eller vand.

Program for mødet:
16.30: Dørene åbner
17.00: Velkomst
17.05: Status ved Hans Jørgen Haysen (og spørgsmål fra jer)
17.35: Status ved Glen Riddersholm (og spørgsmål fra jer)
18.05: Øvrig info fra SønderjyskE
18.30: Tak for i dag

I skal ikke tilmelde jer. I møder blot op i Fuglsang Loungen fra klokken 16.30.

 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus