Søg

Mpindi havde en afgørende rolle i Camerouns første kamp

Jacob Ravn, 8. november 2019, kl. 23:17

Victor Mpindi spillede en afgørende rolle, da Cameroun spillede 1-1 i den første kamp ved de afrikanske mesterskaber for U23-landshold.

Victor Mpindi fik fuld spilletid, da Cameroun fredag aften spillede 1-1 mod Ghana i den første kamp ved Africa U23 Cup of Nations.

Mpindi havde en afgørende fod med i 1-0-målet, da han fremtvang et frispark lige uden for feltet, som KFC Uerdingen-spilleren Franck Evina bankede flot ind efter en times spil.

Føringen holdt ind til fem minutter før tid, hvor Mohammed Habib udlignede for Ghana tæt under mål.

To af Ghanas tre gule kort i kampen blev i øvrigt uddelt efter frispark mod Mpindi.

Næste kamp for Cameroun er på mandag mod Mali.

Foto: Det camerounske fodboldforbund 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus