Per Jessen, 30. juli 2019, kl. 11:35
Som noget helt nyt er der før hver hjemmekamp en lang række gratis aktiviteter for alle børn i alderen fra nul til 14 år, og næste arrangement er til FC København-kampen lørdag den 3. august.
Det skal være sjovt og hyggeligt at komme på Sydbank Park. Sådan har det altid været, men nu skruer vi op for hyggen for de yngste tilskuere på stadion.
Det hele foregår længst nede i boldgaden under Pro Tech CNC-tribunen (opgang 5 og 6), og tidsrummet er fra 14.30 til 15.25.
Her er nogle af aktiviteterne:
• Få en selfie og autograf af en Superligaspiller (fra 15.00 til 15.20)
• Happy Hour fra 14.30 til 15.15: Køb én og få to sodavand
• Kast med en terning – og vind en kampbold
• Kast poser mod spande – og vind en kampbold
• Drej på lykkehjulet – og vind diverse præmier
• Spis snørebånd på tid – og vind pølse/sodavandsbillet
• Konkurrence for alle om pølse/sodavandskort og halstørklæde
Vi glæder os til at se dig i 3F Familieafsnittet lørdag den 3. august fra kl. 14.30 til 15.25.