Jacob Ravn, 12. oktober 2020, kl. 16:40
Tinus Olesen og Julius Beck fra HFK/SønderjyskE fik en god oplevelse på U16-landsholdet.
Et stort tillykke til Tinus Olesen og Julius Beck fra Haderslev Fodboldklub, der begge har fået debut på U16-landsholdet, der netop har spillet to kampe mod Tyskland – med sejr og nederlag til følge.
De to lokale knægte udmærkede sig med spilletid i begge kampe – Julius Beck var anfører i den første kamp, mens Tinus Olesen scorede i den anden.
Nu skal det hårde arbejde fortsætte hjemme i klubben.