Rasmus Andersen, 21. april 2018, kl. 19:00
Af Rasmus Andersen
Randers FC og SønderjyskE kæmper om endnu flere point i placeringskampen i nedryknings gruppe 2.
Kampen spilles klokken 18.00 på BioNutria Park.
Hold øje med deres mand:
Bashkim Kadrii
Kadrii har evnerne til at skabe noget på egen hånd. Selvom Randers FC har haft svært ved at score mål i sæsonen, så har Kadrii nogle ekstra kvaliteter, der kan skabe problemer for ethvert forsvar. Hurtige driblinger og et glimrende langskud er nok til at skabe problemer for alle forsvarsspillere og målmænd i ligaen. Hold derfor øje med den offensive spiller i morgendagens kamp.
Hold øje med vores mand:
Sebastian Mielitz
Det er ikke hver gang, at Mielitz har lige meget at lave, men når modstanderne kommer frem til chancer, så er det med at være klar, og det er Mielitz. Med refleksredninger og glimrende overblik over modstanderne omkring feltet, så er Mielitz en af ligaens bedste målmænd. Mielitz får problemer mod et par dygtige offensive spillere, men sammen med forvaret skal Mielitz forsøge at holde buret rent.
Husk, du kan spille på kampen på danskespil.dk.