Jacob Ravn, 15. oktober 2020, kl. 19:38
Sæsonens første kamp i Sydbank Pokalen spilles onsdag den 11. november i Skive.
I sidste uge blev der trukket lod til 3. runde af Sydbank Pokalen, og her blev vi matchet med Skive IK fra 1. division.
Kampen er nu blevet fastlagt, og den spilles onsdag den 11. november klokken 13.30 på Hancock Arena i Skive.
Det er SønderjyskE’s første kamp i Sydbank Pokalen i denne sæson, da vi som pokalvinder først er trådt ind i turneringen her i tredje runde.