Søg

Reserverne møder nordsjællandske tigre

Ejvind Trærup, 19. november 2017, kl. 23:53

Efter søndagens formidable superligaløvetæmmershow på Sydbank Park med de historiske 3-0 over FCK, er det reserveholdets tur til at svinge pisken over en flok eksotiske kattedyr, når SønderjyskE reserverne mandag tager bussen til Right to Dream Park i Farum, hvor de lyseblå skal prøve kræfter med reservetigrene fra den nordsjællandske talentfabrik.

Det er årets næstsidste reservekamp for SønderjyskE i Reserveligaens pulje 2, og en sejr er påkrævet, hvis der fortsat skal være håb om at ende på en af de to topplaceringer, der giver det bedste udgangspunkt ved fastlæggelsen af det afsluttende puljespil til foråret.

Kampen i Farum spilles mandag kl. 13:30
Et referat fra kampen vil være klar sent på dagen.

Resterende kampe for Reserveholdet – efteråret 2017
Mandag 20-11-17 Kl. 13:30 FC Nordsjælland – SønderjyskE
Onsdag 29-11-17 Kl. 14:30 Esbjerg – SønderjyskE (Esbjerg Kunstgræsbane)


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus